Fiksativer
Fiks og færdig - bliv hvor du er spray ;)
En del kreative teknikker kræver speciel beskyttelse for at holde i længere tid. Det er især værker lavet med pastel, kul, blyant og farvekridt, men det kan også være en god ide at beskytte akvareller og gouachearbejder.
Processen kaldes fiksering og beskytter på flere måder - primært mod berøring men også mod fugt, støv, ælde, gulning og lign. Visse fiksativer indeholder også UV beskyttelse som forøger lysægtheden.
Vi tilbyder en generel fiksativ som kan bruges til stort set alle formål, men især til pastel bør man overveje at bruge en specifik pastelfiksativ, som bedre bevarer pastel-teknikkens særlige "sprødhed". Vi har også en speciel fiksativ til akvarel/gouache.
Det kan anbefales at eksperimentere med påføringen og effekten af fikseringen før man går i gang "for alvor". Pas i øvrigt på med at bruge hårlak som fiksering - det er ikke et produkt, som egner sig til brug på papir.
Schmincke kunstnerfarver og -medier findes nu hos Tutein & Koch
I forbindelse med at vores fysiske butik er overtaget af Tutein & Koch har vi også overdraget en del af vores sortiment – F.eks. kunstnerfarver fra Schmincke.
Vi henviser dig derfor til dem for bestilling og spørgsmål.
Tutein & Koch webshop - 33 13 36 33 - mc@tuteinogkoch.dk
Schmincke
Enestående kunstnerfarver i mere end 130 år.
Fra Schmincke har vi et flot sortiment af kunstnerfarver - lige fra akvarel og akryl til oliefarver og gouache. Fælles for alle Schminckes produkter er at de alle bliver produceret på den samme fabrik i Tyskland. Her har man gennem mere end 130 år samlet viden og erfaring, som du vil mærke i alle deres produkter.