Tag notater i hånden
– Så husker du bedre.
For bare 10 år siden hørte det sjældenhederne til, at elever skrev notater ned på deres computer, iPad eller telefon, det gjaldt både i Folkeskolen, på Gymnasiet og på Videregående Uddannelser. Notatskrivning foregik i hånden og blev gemt i en mappe til senere brug.
Når du træder ind i et klasselokale i dag, sidder samtlige elever og kigger ned i en skærm. Tiderne har ændret sig med den digitale modernisering, og det samme gælder i undervisningen, på kontoret, til fremlæggelser osv. Det hele foregår online.
Selvfølgelig er det smart, praktisk og det sparer en masse tid. Men hvis ikke vores digitale notater er brugbare, så er man lige vidt.
To psykologer, Pam Mueller og Daniel Oppenheimer fra Universiterne Princeton og UCLA har påvist, at vi mere eller mindre kobler hjernen fra, når vi skriver noter på vores computere. Læs mere om det her.
Hos rigtig mange går det stærkere at skrive på sin computer end det gør i hånden, og det bevirker bare, at så snart fingrene rammer tastaturet, så kopierer vi direkte fra underviseren, uden at bruge hjernen og dermed analysere og forstå, hvad der egentligt bliver undervist i.
En anden ulempe ved at tage notater på computeren er, at vi har en tendens til at skrive samtlige ord og sætninger ned, og dermed forholde os passive til betydningen.
Hvis du skriver med blyant eller kuglepen er du nødt til at lytte, opsummere og kun skrive de vigtigste pointer ned.
Dermed kan du nemmere huske hvad du lige har lært. Også når du finder dine notater frem igen.
Hvis du gerne vil gemme dine notater online, findes der efterhånden flere “digitale notesbøger”. Her kan vi f.eks. nævne Leuchtturm1917 Whitelines Link notesbogen .
Her har du en almindelig notesbog hvor du senere kan anvende appen “The Whitelines Link”, som automatisk vil registrere dine sider, scanne din tekst, tegninger osv. og gemme dem. Du kan sågar dele dine noter med dine venner, studekammerater eller kollegaer via E-mail, Dropbox eller Evernote. Du kan endda bruge både Facebook og Twitter sammen med appen.
Ikke blot en notesbog
Notesbogen er for mange en personlig ting, og derfor er det også vigtigt at finde den helt rette.
Vi har et stort udvalg fra forskellige mærker, både med og uden linjer, blanke sider eller prikker.
Vi er især særligt glade for notesbøgerne fra Leuctturm1917 som flere gange er blevet kåret til nogle af markedets bedste. Herover har vi vist nogle af dem.
Hvordan skriver jeg gode notater
Er du i tvivl om hvordan du tager notater? Måske skriver du direkte fra tavlen eller noterer alt ned der foregår på mødet? Gode notater afhænger af hvilken situation du befinder dig i. Når du skal skrive notater er der fem ting som er med til at give brugbare og effektive notater.
1. Skab et enkelt overblik
– derfor skriv kun 1 side notater.
2. Understøt din hukommelse
– brug flere farver, symboler og billeder i dine noter.
3. Vurder dine noter
– er de gode til at viderebringe viden.
4. Få en god struktur på dine notater
– ikke nødvendigvis i kronologisk rækkefølge.
5. Skab god mulighed for sammenhæng i dine noter
– igen hold det til en side. Et mindmap er eksempelvis en god idé til at skabe overblik.
Du finder en masse redskaber og værktøjer hos os, som kan være med til at lave nogle gode notater. Herunder finder du et lille udpluk.