Pantone Tekstilfarvesystem
Professionelt Tekstilfarvesystem
Farve er et væsentligt element i fashion og interiørdesign. Derfor har Pantone en solid produktserie, der gør det muligt at finde, vælge og kommunikere farver, uanset om det skal bruges på tekstil eller andet.
Pantone Fashion, Home + Interiors serien indeholder et stort sortiment af farveprøver og farvevifter. Du kan læse mere om og bestille alle Pantone FHI-produkterne ved at klikke på de enkelte produkter på listen herunder.
Papir og tekstil
PANTONE for Fashion and Home indeholder 2.100 veldefinerede farver og findes både som papir- og tekstilprodukter. Her er der mange nuancer at vælge mellem, uanset om de skal være sarte pastelfarver eller mere dominerende blandingsfarver og farverne er sorteret efter farvemæssig orden. Systemet blev udvidet i 2011 med 175 farver til de 2.100 farver, der er i dag.
Farvekoderne i bomuld ender på TCX og i papirprodukterne på TPX. Da der er farveforskel på de to overflader, anbefaler vi varmt at man bruger bomuldsprodukterne til tekstil-design og papirprodukterne mere generelt. Til trykopgaver anbefaler vi PANTONE Matching System.
Pantone
De førende grafiske farvesystemer.
Pantone er førende inden for farvesystemer og farvereferencer. I den grafiske branche har Pantone f.eks. længe været standardvalg til spotfarver og specialfarver.
Men vidste du at Pantone har mere end ét farvesystem? Så du kan vælge det system der passer til nøjagtig det du arbejder med – uanset om det er grafisk design, mode og fashion design, indretning eller produktdesign du arbejder med, så har Pantone et system til dig.