Store Kongensgade 27 , 1264 , Danmark
70255555

Håndskrevne noter trumfer digitale

Hvordan du tager noter har stor indflydelse på, hvor godt du husker. Pen og papir er den klare vinder.

Digital notetagning er ikke nødvendigvis det mest optimale for din læring, trods de gavnlige, praktiske aspekter. Forskere har i 2014 påvist, at håndskrevne noter er en større hjælp, end dem skrevet på tastatur, både i forhold til genkaldelse og forståelse for stoffet. Det kan forekomme en smule bagvendt, for man kan unægteligt nå at skrive væsentligt mere på en computer end ved håndkraft. Forklaringen tydeliggør, at der er rigtig meget at vinde, hvis du hiver blyant og notesbog frem næste gang du skal tage noter.

Mange kan genkende synet af et fyldt mødelokale eller auditorium, med ligeså mange skærme som mennesker, hvis ansigter oplyses let af det blålige lys. Laptops, tablets og alskens hybrider derimellem er de seneste år blevet standardværktøjer i undervisning og til møder, og det er egentligt med god grund.

Der er masser af fordele ved de digitale skriveredskaber; de tillader hurtig og sirlig notetagning, let organisering efter emne, synkronisering med et væld af cloud-tjenester, og så fylder de ikke mere i tasken end den enhed, de er blevet tastet ind på. Med noter skrevet på tastatur føler man ofte, at man får produceret fyldige notater, fordi man har tiden til at skrive en masse ned. I realiteten har man en tendens til på det nærmeste at tage diktat.

 Anderledes forholder det sig med håndskrevne noter. Netop det at man skriver langsommere i hånden, gør faktisk hele udfaldet. Man tvinges til at overveje og være selektiv i, hvad der er vigtigt at notere ned. Det gør at man behandler og reflekterer over stoffet allerede idet man udformer sine noter, en proces de to forskere, Mueller og Oppenheimer, betegner som “encoding” - at tilføre mening til noget.

©9to5mac.com

Det er her den store forskel ligger; hvorvidt noterne i sig selv tilføjer ny mening og forståelse til stoffet, eller om de udelukkende genfortæller det man har set og hørt. Der foregår således en masse ubevidst bearbejdning af det, man putter i sin notesbog, som på både kort og lang bane har store fordele. Har du mod på den videnskabelige udredning, kan du se den her.

Udover det, der kan bevises videnskabeligt, har notesbøger også nogle kvaliteter, der kan være svære at måle. Billedet af de to herrer her er et godt eksempel på nogle af disse, især deres arbejde taget i betragtning.

Craig Federighi, tv., og Jony Ive, th., har godt nok deres arbejdsfokus på udvikling af blandt andet iPhone, iPad og Apple Watch, men alligevel bruger de en ganske almindelig notesbog. Det kan virke næsten paradoksalt, at to personer, der om nogen bevæger sig på frontlinjen af den teknologiske udvikling og hele tiden sætter en ny kurs for den, stadig fastholder at bruge noget så analogt som en notesbog.

Faktisk er det ikke så underligt. En notesbog tillader hurtige skitser og noter - ja, hurtigere end en hvilken som helst digital enhed. Den tillader sirlig dokumentation og planlægning af alle livets aspekter, uden at løbe tør for strøm. Måske bedst af alt, tillader og opfordrer den til fokus. En notesbog er fri for notifikationer om mails og møder, og andre alt for let tilgængelige tidsrøvere. 

… og så findes der i hundredvis af måder at bruge sin notesbog på. Om du laver bullet journaling, designudkast eller bare generelle noter af stort og småt i livet, så findes der en notesbog til dig - det handler blot om at gå på opdagelse.

Dansk design kultur siden 1914

Viking 1914 + Creas A/S

Kundeservice

Telefon: +45 70 25 55 55
E-mail: info@viking1914.com

Telefon åbningstider
Mandag - torsdag kl. 8.00 - 16.00
Fredag kl. 8.00 - 15.30

Butik

Store Kongensgade 27
DK-1264 København K

Åbningstider
Mandag - torsdag kl. 10.00 - 17.30
Fredag kl. 10.00 - 18.00
Lørdag kl. 10.00 - 14.00

Administration

Dorfgade 2
DK-9330 Dronninglund
E-mail: info@viking1914.com

Telefon åbningstider
Mandag-torsdag kl. 8.00 - 16.00
Fredag kl. 8.00 - 15.30

Det er på ingen måde tilladt at kopiere indhold fra viking1914.com. Dette gælder både tekster og billeder - helt eller delvist.
Til gengæld hjælper vi gerne med at levere f.eks. produktbilleder eller produktinformation - kontakt os gerne hvis du har brug for noget af dette.

Vi tager forbehold for eventuelle fejl og prisændringer. Vi gør også opmærksom på at vores webshop er under konstant op- og udbygning.

Kontakt os gerne, hvis du støder på fejl eller mangler.

Viking 1914 + Creas A/S   •   CVR: 17 47 25 85

Kontakt os