Gouache Studio
– dækkende gouache i studiekvalitet fra Caran d’Ache.
Gouache Studio er en alsidig gouache-farveserie i studiekvalitet fra schweiziske Caran d’Ache. Serien er udviklet til undervisning, kreative forløb og kunstnere, der ønsker en pålidelig og dækkende vandbaseret maling med klar farvegengivelse.
Gouache Studio serien byder både på faste gouache-brikker (der minder om de såkaldte pans man kender fra akvarel) og tuber med flydende gouache farve. Brikkerne indeholder tør gouachefarve, der skal aktiveres med vand.
Farverne er baseret på en høj pigment koncentration og et plantebaseret bindemiddel. Brikkerne tørres i fri luft, hvilket giver en ensartet struktur og en jævn, mat overflade uden tendens til krakelering. Resultatet er en dækkende gouache, der er nem at kontrollere og velegnet til både større flader og mere detaljeret arbejde.
Gouache Studio fås i løse farver eller i sæt med tuber eller sæt farvebrikker – I daglig tale kalder vi dem med gouachebrikker for “Farvelade-sæt”, men tag ikke fejl – kvaliteten fejler ikke noget og Gouache Studio farverne er for både børn og voksne. Formatet gør serien praktisk i undervisningsmiljøer og i det kreative værksted, hvor farverne hurtigt kan aktiveres med vand og blandes efter behov.
Fordelene ved Gouache Studio:
- Dækkende, mat farvekarakter
- Høj pigmentkoncentration i studiekvalitet
- Lufttørrede farvebrikker med plantebaseret bindemiddel
- Let at aktivere og kontrollere
- Velegnet til undervisning, skitser og kreative projekter
- Få 10% rabat på 6 enkeltstyk - eller min. 3 æsker.
Gouache Studio brikker - sæt
Her får du mængderabat - klik på produktlinjen eller læs mere her
Gouache Studio brikker
Her får du mængderabat - klik på produktlinjen eller læs mere her
Vær opmærksom på at løse Gouache Studio brikker ikke er fast lagervarer, så der kan være længere leveringstid – spørg gerne hvis du har brug for en mere eksakt leveringstid.
Gouache Studio tuber - sæt
Her får du mængderabat - klik på produktlinjen eller læs mere her
Gouache Studio tuber
Her får du mængderabat - klik på produktlinjen eller læs mere her
Vær opmærksom på at løse Gouache Studio tuber ikke er fast lagervarer, så der kan være længere leveringstid – spørg gerne hvis du har brug for en mere eksakt leveringstid.
Gouache Studio
Gouache er en vandbaseret maling, der kombinerer akvarellens fleksibilitet med en mere dækkende farvekarakter.
Det gør den særligt velegnet til illustration, designstudier, skitser og dekorative projekter.
Aktivering og påføring
Du aktiverer gouachebrikkerne ved at fugte penslen med vand og arbejde direkte i tabletten. Justér mængden af vand alt efter, om du ønsker en mere transparent effekt eller en mere dækkende farveflade.
Gouache Studio fungerer bedst på papir og karton med en vis struktur og gramvægt, så farven kan binde korrekt til overfladen – vi anbefaler akvarelpapir, hvis du vil sikre dig de bedste arbejdsforhold.
Lag og farveblanding
En af fordelene ved gouache er muligheden for at arbejde lag på lag. Når farven er tør, kan du male ovenpå med lysere eller mørkere nuancer. Men husk at gouache-farver aktiveres igen når der kommer vand på.
Farverne kan blandes direkte på paletten eller på papiret. Den høje pigmentering giver rene blandinger og gør det lettere at opnå præcise nuancer.
Reaktivering
Gouache kan genopløses med vand, selv efter den er tørret. Det giver fleksibilitet i processen og mulighed for at justere detaljer undervejs. Denne egenskab adskiller gouache fra eksempelvis akrylmaling, som tørrer permanent.
Caran d'Ache
Schweizisk kvalitet og innovation i 100 år.
Caran d'Ache har et imponerende sortiment af tegne- og kunstnerartikler - her finder du alt lige fra farveblyanter og kuglepenne til kunstnerpasteller, grafit og akvarelfarveblyanter.