Hahnemühle skitsebøger
Skitsebog i formater fra A6 til A3.
Siden 1584 har tyske Hahnemühle produceret kunstnerpapirer i kompromisløs kvalitet. Firmaets sortiment af skitsebøger er ikke nogen undtagelse, og vi lagerfører næsten hele udvalget. Varianterne findes i mange forskellige prisniveauer og formater – fælles for dem alle, er det gode bogbinderhåndværk og det lækre, kraftige, naturhvide og syrefrie tegnepapir.
Skitsebøgerne fra Hahnemühle er velegnet til næsten alle kreative teknikker – lige fra grafit og kul til pastelkridt, farveblyant og lettere akvarel eller gouache.
Uanset om du bruger din skitsebog til tegninger, kunstværker, noter, udklip eller bare kruseduller finder du næppe noget bedre.
OBS – det gule mavebælte som fremgår af billederne, er blot en del af emballagen.
Med Hahnemühle skitsebøger får du
- Kraftigt syrefrit papir på minimum 120g
- Indbundne skitsebøger eller spiralryg
- Alsidige muligheder - fra grafit, kul og farveblyanter til gouache og akvarel
- Bland 6 stk. Hahnemühle skitsebøger og få 10% rabat
Hahnemühle D&S indbundne skitsebøger
Luksus skitsebog med syet ryg. Monteret med bogbånd og indbundet i matsort lærredspræget papir. Forsynet med diskret Hahnemühle logo på bagsiden
160 sider syrefrit tegnepapir 140g/m²
(A6 dog kun 124 sider)
Fås i A6, A5, A4 og A3 som både høj- og tværformat.
A5 og A4 lagerføres også med rødt og blåt omslag.
Hahnemühle D&S skitsebog med spiralryg
Samme lækre udførelse som den indbundne D&S skitsebog, men forsynet med en solid og praktisk spiralryg. For- og bagside er ligeledes indbundet i matsort lærredspræget papir og forsynet med diskret Hahnemühle logo på bagsiden i blindpræg.
Indeholder 160 sider syrefrit tegnepapir 140g/m²
Fås i A5 og A4, som både høj- og tværformat.
Hahnemühle standard skitsebog
Søger du en prisbillig skitsebog i høj kvalitet, går du ikke galt med Hahnemühlesstandardmodel med sort omslag og diskret Hahnemühlelogo på bagsiden.
Indeholder 128 sider syrefrit tegnepapir 120g/m²
Fås i A5, A4 og A3, højformat.
Hahnemühle Nostalgie skitsebog
Velegnet til alle tørre teknikker - og nogle våde. Alsidigt, kraftigt papir, der giver en følelse af kontrol til den kunstneriske proces. Syrefrit, høj levetid.
Indeholder 80 sider syrefrit papir 190g/m²
Fås i A5 og A4, højformat.